Smart og sikkert – samtidig
Sådan blev Koppla Smart Cykelteknologi født
For os hos Kildemoes handler det om din morgendag - hvordan vi kan gøre dit liv skønnere og mere enkelt. Det handler om, hvordan vi kan gøre din cykling sjovere og mere sikker. Begge dele betyder, at du kommer til at cykle mere. Uanset hvor og hvordan du cykler - om du cykler til skole, til jobbet, til butikken eller måske som motion i skoven eller på landevejen, vil vi gerne bidrage til en bedre oplevelse. Vi behøver næsten ikke nævne, at vi derigennem sammen værner om vores miljø. Cykling bidrager også positivt til din sundhed - du får bare lækre ben :-) Alt-i-alt er et liv på og med cyklen helt enkelt bedre.
Stadig udvikling
I Nr. Lyndelse findes hjertet i Kildemoes udvikling. Her fødes vores produkter. Vi tester, udvikler og flytter grænser. Alt sammen for en bedre cykeloplevelse. Nu har vi et projekt, som er udviklet sammen med vores fabrik og moderselskab Cycleurope i Sverige. Projekt er gået hele vejen og omhyggeligt gennemarbejdet for at kunne leve op til vores højt stillede krav. Alt det hårde arbejde er en belønning i sig selv, når vi nu kan dele resultatet i form af Koppla Smart Cykelteknologi.
Utryghed og frygt for at få stjålet cyklen, skal ikke forhindre os i at cykle
Når vi læser undersøgelser, som er foretaget, og vi selv har været ude og tale med cyklister, viser det sig, at rigtig mange er usikre i trafikken, og er bange for at få deres cykel stjålet. Denne utryghed er så stor, at 1 ud 6 personer vælger ikke at købe en elcykel, fordi de er bange for, at tyven render med den. To problemer og frygt som i følge os ikke skal eksistere.
Sådan fødtes Koppla smart-cykelteknologi
Som en del af udviklingsrejsen af Koppla samlede vi dygtige tech-kompetancer i forskellige sammensætning og i forskellige sammenhænge. Vi afholdte hackatons i vores søgning efter en løsning på den utryghed, som vi havde konstateret fandtes.
Formålet var at bruge opkobling til og med elcyklen, det såkaldte IOT – Internet Of Things. Resultatet blev en liste med muligheder. Mulighed for at lave smarte, trygge og sikre elcykler.
Dette blev starten på, at vi stolte kan præsentere en ny generation af sikkerhed: Koppla - Smart-cykelteknologi, udviklet og skabt af Cycleurope Sverige sammen med Kildemoes.
Dette er Koppla smart-cykelteknologi
Med Koppla smart-cykelteknologi kobler du din cykel op til en app, som gør, at du altid har tjek på din cykel. Hvor den er og dens tilstand. Din Kildemoes med Koppla er udstyret til maximal sikkerhed, og en nyudviklet tyveribeskyttelse holder tyven væk.
Men for os hos Kildemoes er Koppla også et manifest og synliggørelse af vores vision om, at ingen skal komme til skade i trafikken p.g.a. af noget, som cyklen kunne have forhindret, og at ingen cykler skal kunne stjæles. Dette er to elementer i vores daglige arbejde med at maksimere sikkerheden for dig som cyklist. Og ja, vi fortsætter med at udvikle vores smart-cykelteknologi - hver dag. Du kan altid holde dig opdateret om det sidste nye her på siden.
Hold dig opkoblet!
/Team Kildemoes
Tilbage